|
|
|
|
|
|
|
|
Kolonnekørsel
- Indtag en zigzag formation fra starten. Denne holdes under hele
turen. (forskudt kørsel d.v.s. at du får god sikkerhedsafstand til forankørende
og bedre kan følge med i hvad der sker foran dig, hvilket bevirker, at du
tidligere kan tage bestik af en evt. farlig situation)
- Find din plads i kolonnen. Den valgte plads er din, og din
blivende plads til næste stop.
- Kører du f.eks. 'venstremand' bliver du ved med at holde dig i
venstre side af vognbanen. Hold hele tiden din bane - også i sving og kryds -
'snit' aldrig hjørnerne - og lad være med at slingre fra side til side eller
ligge i midten af kolonnens to rækker.
- Overhal aldrig forankørende i din række.
- Hold afstand til forankørende i samme spor. Ca. 10-20 m ved 45
km/t - derover min. 25-40 m. helst mere af hensyn til dig selv og de
bagvedkørende. En rigtig god tommelfinger regel er ½ afstand i m af hastighed
eks. 80 km/t=40 m
- Er der en kører som falder fra under kørslen, kør da op på
hans/hendes plads. Dvs. man rykker op og fylder hullet ud, men bliver i samme
række og dem bagved følger med op. Dvs. hele rækken rykker op, og 'venstremænd'
forbliver 'venstremænd' og ligeledes for 'højremænd' (el. kvinder).
-
Kryds aldrig/skift aldrig række da det giver en masse uro og der
er en meget stor fare for, at der opstår forvirring og farlige situationer.
-
Ved indgang til rundkørsler: Her bliver man på sin plads i rækken
og kører med en afpasset fart ind i denne. Dvs. du bruger den del af vejbanen
som du også kører på ved lige strækninger.
-
Ved udkørsel til anden vej eller i kryds hvor der stoppes: Her
rykker kolonnen sammen, sådan at man holder 2 og 2 for straks efter at man har
foretaget svingningen igen indtager zigzag formationen som man havde ved
kolonnens start.
-
Ved kørsel på smalle veje: Her kan det være nødvendigt at man
kører i enkelt kolonne. Frontkøreren trækker ind i højre vejbanes del og resten
af kolonnens venstre rækker følger efter ham. Her skal udvises stor
forsigtighed. Når forholdene igen er til det, indtages igen zigzag formation.
Dette bestemmes ligeledes af frontkøreren.
-
Det er altid frontkøreren der bestemmer. (Ligger altid yderst til
venstre på egen vejbane) Han/hun bestemmer fart og rute, og man følger altid
med, såfremt det ikke er i strid med færdselsloven.
-
Den forankørende er altid ansvarlig for, at den bagved kørende er
med. Sænk om nødvendigt farten (dette gælder dog ikke ved frafald, her er det
sidste mand i kolonnen der tager kontakt til ham/hende.)
-
Ved bagfra kommende udrykningskøretøjer er det sidste mand i
kolonnen der trækker ind i højre vejbanedel. Denne manøvre breder sig opad i
rækken.
-
Hastigheden forrest i kolonnen er mest rolig og langsom. hvis man
er usikker i at køre kolonne, er det her, man placerer sig. Omvendt - kan man
lide lidt mere kvik kørsel - er det bagerst i kolonnen man skal placere sig.
Uanset hvor man befinder sig, skal man altid køre med skærpet opmærksomhed, da
det ikke er ufarligt at køre på denne måde.
-
Såfremt der løber dyr (høns, katte eller andre smådyr) ud på
vejen, skal man fastholde farten og retningen, da det ellers vil forvolde større
skade og andres ulykke ikke at gøre dette.
|
|
|
|
|
|
|
|